lørdag den 1. juni 2013

Xbox 360 RRoD fix

En bruger på et forum som jeg hyppigt besøger, havde smidt en defekt Xbox 360 (Premium 20 GB, Xenon) til salg, samt spillene Projekt Dark Zero og Grand Theft Auto IV. Ligeledes fulgte kabler + controller med i denne pakke.

Da jeg i forvejen ofte har overvejet at anskaffe mig en ekstra controller, samt GTA4, tænkte jeg at dette kunne være en god mulighed for ligeledes at få lov at rode i en X360 konsol. Skulle det ende med at jeg ødelagde den yderligere, ville det være ligemeget, eftersom den var defekt i forvejen.

Sælgeren var som sådan ligeglad med maskinen, og jeg fik derfor til en yderst fordelagtig pris, i forhold til at der både fulgte GTA4, samt en controller med.

I går fik jeg maskinen ind af døren, og jeg forsøgte at tænde op i den. Den havde RRoD, som jeg godt vidste i forvejen. Jeg blev dog nød til lige at prøve :D



Jeg splittede maskinen ad, og fjernede de 2 kølerprofiler, som henholdsvis køler GPU´en og CPU´en. Disse bliver hold på plads af 2 X-klemmer, som til dels får skylden for at medvirke til at X360 maskiner får RRoD. Derfor blev disse fjernet, og blev senere skiftet ud med 5mm / 16mm skruer.


Jeg rensede det gamle kølepasta af CPU / GPU, og de 2 køleprofiler. Dette blev gjort grundigt, indtil samtlige overflader skinnede. Dernæst borede jeg hullerne i afskærmningen (som normalt bruges til at holde X-klemmerne fast) op til 5,5mm.

Nu fik CPU / GPU et nyt tyndt lag kølepasta, hvorefter køleprofilerne blev monteres igen.

Info: Nogle har en tendens til at lade det hele sejle i kølepasta! Husk på at kølepasta KUN skal bruges til at fylde ujævnheder imellem overfladen ud. Hvis vi derfor forestiller os (rent teoretisk) at begge overflader var 100pct. plane, burde man helt undlade at bruge kølepasta.

Denne gang blev X-klemmerne dog ikke brugt, men i stedet blev der brugt de omtalte 5mm skruer, som går hele vejen igennem afskærmningen. For at bundkortet ikke bliver trukket skævt er der monteres spacers.


Nu hvor det var på plads, blev front PCB´et monteret og DVD drev igen. Blæseren blev dog ikke monteret endnu, eftersom maskinen skulle overophede - med vilje :D

Maskinen blev tilsluttet TV´et, og den viste stadig RRoD, hvilket var forventet. Den fik lov at stå tændt med de 3 blinkende lamper, indtil disse blev til 2 konstant lysende lamper. Dette signalerer at den er overophedet. Den fik lov at stå med de 2 lamper tændt i et minut, hvorefter jeg slukkede maskinen igen. Religionen bag denne overophede-metode er angiveligt at der er brugt noget dårligt loddetin, og at man ved at overophede maskinen, tvinger dette til at "smelte om".

Nu strammede jeg skruerne yderligere, så jeg var sikker på at køleprofilerne var placeret helt som de skulle. Herefter begyndte jeg at samle maskinen igen, og tog mig god til, så den kunne køle af igen.


Jeg samlede X360´eren, lige ind til det punkt hvor jeg jeg stadig havde mulighed for at stramme skruerne til køleprofilerne. Efter at den var kølet ned et stykke tid, smed jeg strøm til den igen, og vupti, så var der billede på TV´et.

Da jeg først læste om de guides som omhandler at overophede og "smelte tin om" metoden, var jeg skeptisk. Jeg synes det lød lidt hokus pokus, men om ikke andet må jeg dog konstatere at maskinen viste RRoD inden den fik lov at overophede, og at den virkede efterfølgende!


Jeg kan derfor med glæde tilføje en X360 Premium model til samlingen :D